Velkommen til mit univers, der sprudler af kunst ladet med farveglæde og livskraft.
Finurlige penselstrøg svæver og spinder vej rundt på de hvide lærreder i et energiladet farveunivers med knald på paletten. Jeg maler indefra med dybde og lethed, ofte kontrastfyldt – stringent sort mod hvidt eller klar blå mod varm orange, flaskegrønt og hot pink - på malerier i alle størrelser.
Jeg arbejder primært på lærred med acryl, tusch,
tekstiler, papir og spray, men også på en variation af andre materialer
fra glas til møbler, figurer og flasker m.m.
Kunst er det man ikke kan.
Hvis man kunne, var det jo ingen kunst.
Citat Storm P.